MobilePay

02-02-2015

Er du klar til at modtage MobilePay i din webshop?

Danske Bank og ePay er klar med MobilePay Online, der gør det nemt og hurtigt for dine kunder at betale i din webshop fra deres mobiltelefoner og tablets. Over 300.000 danskere benytter allerede MobilePay app’en og denne løsning vil med garanti gøre det endnu mere attraktivt at downloade den populære app.

Rent praktisk foregår betalingen ved at kunden går på nettet, indtaster sit mobilnummer for derefter at godkende betalingen i app’en - ganske simpelt.

Når dine kunder benytter MobilePay Online til betaling, er der ingen øvre grænse for beløbets størrelse, som vi ellers kender det fra pengeoverførsler via MobilePay, og metoden kan derfor benyttes af alle, uanset om du sælger kuglepenne eller jordomrejser.

For at benytte løsningen skal du have en indløsningsaftale med Teller og et Pro- eller Business-abonnement hos ePay. MobilePay Online understøtter indtil videre Visa, Visa Electron og MasterCard. Dankort og Visa Dankort kommer forhåbentlig med inden for få måneder.

Priserne for MobilePay Online er 49 kr. om måneden og 1 kr. pr. transaktion.